 |
Hvad er Mobilpenge?
Mobilpenge er en ny og nem måde at handle på, hvor du betaler
via din mobiltelefon. Med Mobilpenge har du altid ”kontanter” på
lommen og kan købe forskellige produkter og ydelser i
forretninger, der tager imod Mobilpenge som betaling. Betalingen
foregår via din bankkonto, så du kan altid følge med i dine køb i
din netbank.
Hvordan betaler man med Mobilpenge?
Hvordan et køb rent praktisk kommer til at foregå, vil være op
til den enkelte forretning – købet kan f.eks. ske via SMS eller
app. Forretningen vil oplyse dig om, hvad du skal gøre for at
købe de forskellige produkter og ydelser.
Herunder kan du se tænkte eksempler på, hvordan et køb
kan foregå:
Eksempel på køb af en koncertbillet via sms (et tænkt eksempel)
- Du sender en sms til ’forretningen’, som tilbyder den
koncertbillet, du ønsker at købe med Mobilpenge. (Forretningen
vil ”skilte med”, hvad sms’en konkret skal indeholde - tekst og
rækkefølge).
- Du modtager en ordrebekræftelse via sms, som bl.a. indeholder
pris og vilkår for billetten.
- Du bekræfter den fremsendte ordrebekræftelse ved at besvare
denne via sms
- Herefter modtager du din billet samt kvittering via sms.
- Den aftalte pris trækkes på din bankkonto.
Eksempel på køb af en koncertbillet
via en app (et tænkt eksempel)
- Du åbner eller logger ind på din koncert app (tænkt app fra
udbyderen af koncerter).
- Du vælger billettype og det antal billetter, du vil købe
(husk at din beløbsgrænse kan begrænse dine valgmuligheder).
- Acceptér vilkårene for køb af billet.
- Vælg at betale via den knap i app’en, som man skal betale
med. Efter modtagelse af din kvittering
trækkes den aftalte
pris på din bankkonto.
Også med firmatelefon Da betalingen
foregår via din private bankkonto, betyder det, at du også kan
anvende Mobilpenge til private køb, selvom du har en firmabetalt
mobiltelefon. Dine køb med Mobilpenge bliver altså ikke trukket
over telefonregningen, men direkte fra din egen bankkonto.
Sådan tilmelder du dig Mobilpenge For at
kunne betale med Mobilpenge, skal du blot tilmelde dig i din
netbank. I din netbank vil der være en beskrivelse af, hvordan du
tilmelder dig Mobilpenge. I netbanken skal den konto, som skal
anvendes til betaling, knyttes til dit mobiltelefonnummer. Du kan
godt knytte flere mobiltelefonnumre til samme konto, f.eks. dine
børns mobiltelefonnumre. I netbanken kan du samtidigt sætte et
loft på, hvor meget der, for hvert af de tilknyttede
mobiltelefonnumre, kan handles for. Maksimum er 1.500 kr.
dagligt, men du har mulighed for at sætte en lavere grænse for
nogle af de tilknyttede numre, hvis du for eksempel ønsker, at
dine børn skal kunne anvende et mindre beløb dagligt.
Nemt og bekvemt Når du har tilmeldt dit
mobiltelefonnummer til Mobilpenge, kan du handle i de
forretninger, der modtager Mobilpenge som betaling. Nemt og
hurtigt.
Mobilpenge er udviklet af de danske pengeinstitutter og Nets.
|